Bibelen som inspireret skrift
“Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” 2Tim 3,16
Helt fra den tidlige kristendoms begyndelse har kirken forstået Bibelen som værende inspireret af Gud. Vi ser i ovenstående skriftsted, at det her forstås som indblæst af Gud – inspireret er en latinsk drejning af samme ord. Overhovedet har kirken alle dage været enig om netop den holdnig til Bibelen. Hvordan inspireret så skal opfattes er der derimod adskillige meninger om. Jeg vil her prøver at give mit bud der på. I den mest aggressive forståelse bruger man begrebet verbalinspiration. Dermed menes at Gud direkte har dikteret hvert enkelt ord i Bibelen. Denne indgangsvinkel holder i min optik ikke vand. Så vi er nødt til at bløde lidt op på den front.
Bibelen er skrevet af mennesker under hellligåndens inspiration. Dermed er der også givet plads til en del improvisation. Bibelens forfattere har skrevet det de skrev til specifikke mennesker i specifikke kontekster. Hvis jeg ønsker at genfortælle en historie er jeg i en hver situation nødsaget til, at sigte mod de modtagere som min information skal nå. Derfor bliver Bibelen en bogsamling hvor såvel mennesker som Gud udtrykker sig.
Problemet med de menneskelige fingeraftryk i Bibelen er, at det tilvejebringer en umulig opgave med at skille mennesket og Gud i skriften. Men denne umulige opgave var bibelens forfattere, i alle fald de nytestamentlige, godt klar over og de havde da også en løsning på problemet – nemlig Helligånden.
I 2 Pet 1,20-21 står at, ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.
For det første står der her, at ingen selvbestaltet kan tyde profeti (de inspirerede ord). Disse profetier er nemlig ikke udtalt af menneskers vilje, men der er en medforfatter med i spillet – Helligånden.
Det vil altså sige at tolkningen ikke kommer frem uden ved Helligåndens hjælp. Dette stemmer ganske fint overens med Jesu ord i Joh 16,13. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.
Vi kan altså tale om en dobbelt inspiration. På den ene side en inspiration som virkede gennem forfatteren og på den anden side en inspiration som virker gennem læseren. Og det er i sammenstødet mellem netop disse to inspirationer af magien opstår.
Spørsmålet som da rejser sig er: “Hvad, om noget overhovedet, kan jeg gøre for at blive inspireret?”. For det første må du have tillid til, at Helligånden rent faktisk virker i dig. For det andet må mange lære, at læse Bibelen noget mere afslappet. Koncentration og anspændthed blokere inspirationen, som jo eksistere og virker på det intuitive plan. Nogle læser med det udgangspunkt at hvert enkelt ord og sætninge rummer dybe, dybe sandheder som skal erkendes. Dertil kan siges, at hvis Bibelen ikke er verbalinspireret, så er der en god chance for ikke alt rummer dybe sandheder og hemmelige nøgler to forståelsen af Gud og vores verden. Slap af, læs Bibelen som du læser et magasin, en roman, novelle eller et ugeblad. Det som gør netop læsning så unik og givende er muligheden for at stoppe op og reflektere når aha-oplevelsen indtræffer. Altså når forfatterens og læserens inspiration kolliderer.
