Så røg religionsfriheden i DK
Sommeren 2012 bliver efter alt at dømme den sommer, hvor den danske folkekirke bliver frataget sin reele status som trossamfund. Manu Sareen og co har besluttet, at homoseksuelle skal kunne vies i kirken på lige fod med heteroseksuelle par. Frikirkerne, muslimerne og andre anerkendte trossamfund er i lovforslaget blevet begunstiget på den måde, at disse, som trossamfund, selv kan tage stilling til hvorvidt de vil indføre samme praksis. Mens folkekirken pålægges at frembringe et vielsesritual for homoseksuelle. Hos folkekirken er den enkelte præst ganske vist fritstillet i spørgsmålet om han eller hun vil være med på legen, men det er bare ikke godt nok.
Spørgsmålet om vielse af homoseksuelle i kirken bør være et teologisk spørgsmål og ikke et politisk. I forhold til vielse, som et borgerligt/statsligt anliggende der udføres på rådhuset, er det selvfølgeligt helt igennem acceptabelt, at folketinget vedtager love derom. Men så bør den også stoppe der. Når folketinget diktere folkekirken at lave et vielsesritual, er det en klar overskridelse af grænsen mellem kirke og øvrighed. De øvrige trossamfund anerkendes som trossamfund, idet disse selv må tage stilling til hvorledes de vil forvalte loven, mens folkekirken, med indeværende lovforslag, fratages den politiske anerkendelse som trossamfund. Hermed har religionsfriheden, som vi i Danmark jo ellers bryster os af at prioriterer, lidt et alvorligt knæk.
Folkekirken er, efter min bedste overbevisning, nødsaget til at give afkald på sin vielsesret for at opretholde den sunde distance til statens indblanding på trosmæssige og teologiske områder.
Kun derved kan den markere at den ikke vil finde sig i at ligge under for politiske og populistiske tendenser i tiden. Afgiver folkekirken ikke sin vielsesret er katastrofen total.
Se desuden Carsten Breengaards fremragende kronik i Kristelig Dagblad her
