Blogarkiv
Lidt mere om lovens gerninger
”For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker.”
Rom.2:28-29
Som jeg introducerede i en tidligere artikel, kan man se Paulus’ lære om lovens gerninger som omhandlende, de efter Torahen, udvendige bestemmelser som skulle adskille jøden fra dennes omkringliggende etniske folkeslag. En foranstaltning som grundet jødernes meget turbulente historie aldeles ikke er ubegrundet. Siden 586 f.Kr. havde jøderne været truet af assimilation, altså indlemmelse i et eller flere andre folkeslag. Vi skal altså ikke se jødernes iver efter opfyldelse af lovens udvendige tegn, såsom omskærelse og love om rent og urent mad, som en eller anden form for meningsløs rituel handling. Snarere er det at anskue som deres egentlige bekendelse. En bekendelse af at de var Guds udvalgte folk. En bekendelse til at have sagt sig enig i den pagt som Gud havde indgået med dem. De ydre tegn var så at sige at forstå som tegn på en overgivelse til noget indre langt mere vigtigt.
Hvis ovennævnte antagelser er korrekte, så er det ikke noget at sige til, at Paulus mødte ikke så ringe en modstand blandt kristne jøder, når han påstod at disse lov gerninger ikke længere var tegnet på bekendelsen; men at det nu var troen på Kristus der var tegnet. For at sætte det hele i et lidt mere alvorligt perspektiv har jeg fundet en tekst fra 1. Makkabæerbog kapitel 1 vers 60 til 63. Denne tekst beskriver forholdene i Israel i det andet århundrede før Kristus under Syrisk herredømme.
”De kvinder, der havde ladet deres sønner omskære, dræbte de, som de havde fået befaling til. De hængte de spæde børn om halsen på dem, og de dræbte også deres familie og dem, der havde foretaget omskærelsen. Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden.”
