Blogarkiv

Rob er en modig mand. Det kræver sit, at stille sig op og proklamere det som Rob gør i sin sidste nye bog. Især når man i forvejen har mediarampelyset lige i øjnene. Men jeg er helt sikker på, at hans mod viser sig at være indsatsen værd. Bogen er rigtig god. Smukt sprog og masser af lækre, gribende og rørende historie og analogier om Gud som en kærlig person.

Rob gør op med en hel masse middelalderlige forestillinger om helvede og evig fortabelse. Begrebet evig redefineres som noget der, for det meste, gælder en tidsafgrænset periode. Denne forståelse af evighed er helt korrekt set fra et hebræisk / aramæisk forståelses grundlag. Evig er i bibelsk sammenhæng at forstå som så længe som muligt. Eller som, så længe som nødvendigt. Jonas var i havdyrets indre for evigt… altså tre dag (Jon.2:7).

Der er dog undtagelser for evighed som et tidsafgrænset begreb i bibelen. Disse er dog for det meste knyttet til Gud. F.eks. udtalelser som ”evigheders evighed” hvor man forstærker tidsudstrækningen (Eksempelvis Dan.7:18; Rom.16:27; Gal.1:5, Fil.4:20 DO1933).

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Love Wins vil vække anstød hos en del kristne. Om dette anstød er berettiget eller ej, skal jeg lade dig om selv at vurderer. Under alle omstændigheder er det min overbevisning, og har været det længe før denne bog, at vi som kristne er nødt til at se på himmel, helvede og hele Guds plan for frelse i et nyt lys. Mange af vores ideer om disse emner stammer fra en tid, hvor kirken brugte disse som skræmmemidler til, at holde folk fast i et greb af frygt. Og det kan ikke helt udelukkes, at en oprydning er på sin plads. Så på det grundlag er Love Wins et kærkomment bidrag til, at skubbe en rigtig god og vigtig samtale i gang.

For at illustrere det ovennævnte evighedsbegreb og uddybe hvorledes det potentielt kan forandre vores tænkning såvel som praksis, vil jeg trække et par points frem hvoraf nogle også findes i Love Wins.

Sodoma og Gomorra udslettes i Gen. 19 grundet den ernorme synd i byerne. Og så skulle man egentligt tro at den sag var overstået. Ikke sandt? Men Ezekiel profeterer om en genoprettelse af disse byer i Ez.16.. Og Jesus selv stadfæster og uddyber det yderligere når han siger, at det skal gå disse byer tåleligere på dommens dag end de byer, som forkastede hans tjeneste (Luk.10:12). Så den fysiske død er måske ikke det endelige punktum for Guds arbejde med at frelse mennesket. Vi kan tage Paulus’ undervisning fra Romerbrevet vedrørende Israels frelse med ind under samme argument. Han er i Rom. 9 – 11 helt klar på at der kun er frelse i Kristus(bl.a. Rom.10:9). Den sang kan vi alle synge med på! Alligevel siger han, at hele Israel vil blive frelst(Rom.11:26)? (Paulus taler i Rom11:12 om, at sidens deres (Israels) fald er blevet til rigdom for verden, så skal deres fylde blive så meget desto større) I Johannes åbenbaring, hvor den ny jord og den ny himmel, som for øvrigt er ét, er beskrevet. Der tegnes et billede af at Guds endelige formål er, at himlen kommer til jorden. Og på denne jord er der så Det Ny Jerusalem. En by hvor nogle har adgang og andre ikke(Åb.22:14)? Men… porten til byen lukkes aldrig(Åb.21:25)! Hvad betyder det? At der selv efter Jesu’ genkomst er en åben dør til den fuldstændige og endelige frelse? Jeg må også lige pointere at de som i Åb.21.8 skal være i ildsøen er de selv samme som i Åb.22:15 er udenfor muren og ikke (muligvis endnu ikke) har renset deres klæder så de kan gå ind.

Ja, der findes andre skriftsteder i bibelen som du kan bruge som modargument. Men jeg skal ikke her komme med hverken be- eller afkræftende svar på disse spørgsmål; men jeg vil meget gerne opmuntre dig til, at læse Love Wins, måske lade dig provokerer, og så selv tage stilling.

De fleste mennesker jeg har mødt, har en teologi omkring frelse som mildest talt er selvmodsigende. Nogle påstår at de tror på, at frelse er Guds suveræne udvælgelse. Andre, at frelse er baseret på menneskets frie vilje (den køber jeg). Og andre igen med en underlig blanding af disse to standpunkter. Men alle tre grupper er dog ”spædbørns-universalister”. Dvs. de mener, at hvis et spædbarn dør, eller i tilfælde af en abort, så stryger dette barn lige i himlen. Det er også min overbevisning. Men er det ikke i modstrid med udvælgelsestanken? Og er det ikke at øve vold på den frie vilje? Ser du at begrebet frelse sikkert er meget mere kompleks end vi ofte regner med?

Tilbage til Rob Bell. Han er, på grund af bl.a. denne bog, blevet skældt ud for at være universalist. Det giver bogen dog ikke noget entydigt svar på om han er eller ikke. Mit indtryk er at han er en mand, som har lavet en hudløs ærlig revurdering af et traditionelt syn på himmel, helvede, evigt liv og fortabelse. Og dette studie har givet ham en stor ydmyghed i forhold til ikke, at stille sig som den, der skal vurdere hvem der tilbringer evigheden hvor.